Historien om Vor tids musik

Ballet i tv: Ikke-vokal musikdramatik

Indtil 1990 har der været udsendt 595 balletter i dansk fjernsyn, 37 med ny musik bestilt af Danmarks Radio. Som oftest har komponisten dog ikke haft større indflydelse på den visuelle udformning end hvis værket havde været bestilt til scenefremførelse, men som undtagelser kan nævnes to tidlige tv-balletter, begge uropført i 1965, hvor det musikalske forløb har væsentlig betydning for koreografi og billedside.

Komponisten Else Marie Pade havde allerede i 1954 indleveret manuskript til en fjernsynsfilm om Dyrehavsbakken hvortil lydsiden skulle udformes som en collage af forlystelsesparkens mange lyde. Filmen blev udsendt året efter, den første fjernsynsproduktion baseret på et partitur og samtidig det første danske stykke musique concrète, der førte til en lang række bestillinger af ledsagemusik til eventyroplæsning i radio og i fortsættelse deraf til selvstændige båndkompositioner med konkret og elektronisk lyd.

TV-Balletten Græsstrået, der blev uropført 19.4.1965 med koreografi af Nini Theilade og dansere fra Den kgl. Ballet, fik Else Marie Pade ideen til fra et digt af El Forman. Musikken er helt overvejende lavet med konkrete lyde, bearbejdet med forskellige slags ekko, efterklang, forskydning og tempofordobling og desuden elektroniske lyde fra tone- og impulsgeneratorer. Handlingen illustrerer græsstråets liv i skoven - naturglæden, livet, kærligheden og indledes i tv-versionen med oplæsning af digtet: Det var ingenting og ville ingenting være. Det havde mange grønne himle oven over sig, derfor kunne det ikke se den blå himmel. Inde under de lange fyrregardiner var det sin egen sol… og under oplæsningen ses digtets indhold i form af en dokumentar billedside af ca. 5 minutters varighed. Musikken er skrevet for præpareret klaver, indspillet af komponisten selv, slagtøj og violin indspillet af Poul Leerhøj og Niels Nielsen og efterfølgende elektroakustisk bearbejdet. I slutningen af værket der i alt har en varighed på godt 22 minutter indgår desuden et rent elektronisk afsnit. Hver danser har sin klangfarve og disse har igen nuancer i dele af balletten. Desuden har hver af eventyrets figurer et ledemotiv. Det afsluttende elektronmusikafsnit indledes af en høj sinustone (en stjerne kommer ned), man hører rummets klange og sfærernes lyd. Herefter enkelttoner der forarbejdes til en melodi der intensiveres ved at frekvensen øges, et rytmisk afsnit formet som lyd af tempelklokker eller bjælder afløses af ´universets baggrundsstøj´ og arpeggiospil henover klaverstrengene; disse sfæriske klange i samspil med en elektronisk forarbejdet violintone går videre med klaverstrenge der anslås i højt leje med percussiv effekt. Klangene intensiveres ved ned- og opadgående bevægelser der afløses af klokkeringning i et 3- tonemotiv der harmoniseres med sfæriske lyde i baggrunden. Den indledende sinustone vender tilbage i en opadgående bevægelse (stjernen forsvinder). Klaveret anslås med arpeggio-harpeagtige klange, og der høres støjlyde og en afsluttende 3-tone melodi.

Kort tid før Græsstrået blev Per Nørgårds og Flemming Flindts ballet Den unge mand skal giftes uropført, 2.4.1965. Den bygger på et manuskript af Eugene Ionesco, bestilt som balletgrundlag af Danmarks Radio. Musikken falder i afsnit svarende til episoderne i fortællingen om den giftefærdige unge mand som familien vil tvinge til at vælge en brud ud af et broget udvalg af unge kvinder, der bliver karakteriseret ved musikledsagelse i skiftende stilarter. Musikken er desuden udformet som parodierende variationer over kendte musikstykker som Mendelssohns bryllupsmarch og Gades brudevals. Per Nørgårds musik er således en pendant til stilpluralismen i Nørholms samtidige opera Invitation til skafottet.

Balletter med samtidig musik 1961-81

Sideløbende med udviklingen af tv-operagenren og egenproduktion af opera foregik i lige så høj grad produktioner af ballet og en lang række transmissioner af både opera og ballet i tv. Det gælder både ældre og nyere danske og udenlandske værker og i enkelte tilfælde udsendtes dokumentarprogrammer i radio i tilknytning til tv-værkerne, se oversigten over udsendelser nedenfor.

Eksempler på de allerførste transmissioner af ballet var værker af Stravinskij Agon, Knudåge Riisager Månerenen og Fruen fra havet, Hilding-Rosenberg Adam og Eva og Kain og Abel, og Pierre Schaeffer Symphonie pour un homme seul.

Fra 1961 indgår en række af balletproduktionerne i Nordvisionsudvekslingen og i de følgende år udvikles tv-ballet som genre gennem bestillingsværker og ved at man fra DR Musikafdelingens side ansporede til samarbejde mellem komponister og koreografer. Et eksempel på dette er DRs balletbestilling (1964) Den unge mand skal giftes med musik af Per Nørgård og koreografi af Flemming Flindt, balletten havde premiere i tv 2.4.1965. Den er skrevet over et skuespil af Eugene Ionesco og benytter citat- og collageteknik.

Flemming Flindt fik allerede i 1963 succes med Enetime over Ionescos enakter med musik af Georges Delerue, balletten fik tildelt Prix Italia, og over de følgende 16 år etablerede han et samarbejde med samtidens komponister og skabte en halv snes balletter, der blev produceret eller transmitteret i tv. Rammen om Ballet Royal var Prinsesse Margrethes bryllup i 1967 og her indledtes et samarbejde med komponisten Knudåge Riisager, balletkomponisten par excellence, de samarbejdede også om Svinedrengen. Flindts næste H.C.Andersen tema blev Fyrtøjet i samarbejde med komponisten Sven Erik Werner. Hans tredje Ionesco forestilling Dødens Triumf skrev Thomas Koppel musikken til, og den blev fremført af gruppen Savage Rose, og blev en sand publikumstriumf, der førte til at musikken senere blev udgivet på LP. Hans samarbejde med Svend S. Schultz førte til Sommerdanse og med Ole Buck til en premiere på Det kgl. Teater med Felix Luna i 1973. Et spændende samarbejde med Peter Maxwell Davies førte til opførelsen af Salome i Cirkusbygningen i 1979 til playback af Radiounderholdningsorkestrets pladeindspillede musik.

Knudåge Riisager var en af de vigtige balletkomponister og i samarbejde med balletmester Harald Lander havde han skrevet Etudes i 1948. Men da Lander levede i ufrivilligt eksil, måtte produktionen af hans hovedværk først gennem en finsk opførelse af Etudes og Quarrtsiluni i 1965 og 1966, som derefter førte til tv-opsætningen af Etudes instrueret af Lander i 1969. Flemming Sonnerup deltog som Musikafdelingens uofficielle primus motor i dette arbejde for at få Harald Lander tilbage til balletten i Danmark.

Adskillige andre komponister fik i denne periode mulighed for at få deres musik ud til nye tilhørere og sendt i nye visuelle rammer. Niels Viggo Bentzon skrev musik til tegnefilm-eksperimentet Ballet Ballade produceret for Danmarks Radio, og musik til Kirsten Ralovs Døren bestilt af Det Kgl. Teater. Efter Enetime, der blev til som tv-bestilling med originalkomponeret musik producerede DR Tobias og englen med musik af Paul Valjean, Den hvide souper af Jens Bjerre og i 1965 Nini Theilades Græsstrået med konkret musik af Else Marie Pade. Mogens Andersen skriver i Historien om Vor tids musik en sjov anekdote herom: ”Den billedmæssigt raffinerede produktion fik fyldig avisomtale, der også kom ind på dekorationsomkostningerne; en af aviserne oplyste i en billedtekst: ”Den lille busk i forgrunden er fremstillet af ægte nappa”.”

Enkelte danske balletproduktioner havde udenlandsk koreograf og musik:

Roland Petits Ulven/Henri Dutilleux, overført fra Det Kgl. Teater, Glen Tetleys Ziggurat til musik fra Karlheinz Stockhausens Gesang der Jünglinge og hans Greening/Arne Nordheim, og Kenneth Tilsons Kwaidan med musik af blandt andre Toru Takemitsu.

Af andre tv-balletter med originalkomponeret musik kom Den lyriske skrædder med musik af Finn Savery, Drømmen/Henning Wellejus og Fabel/Børge Roger Henrichsen, Brylluppet og Den fremmede med musik af Poul Rovsing Olsen samt Den gamle mand af Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Mogens Winkel Holm og Eske Holm - Medens musikken ofte blev komponeret før dansen, stræbte komponisten Mogens Winkel Holm sammen med sin bror, danseren Eske Holm mod en gensidig udvikling af de to kunstarter. Eksempler på dette arbejde ses i Kontradans, der blev studieproduceret og sendt i Nordvision i 1967.

Et fælles tv-projekt blev realiseret som svensk-dansk coproduktion:

Skriftemålet – et dansedrama i tv af Eske Holm, Mogens Winkel Holm og Lars Egler – en kolletiv samarbejdsform som de tre med den danskproducerede film Rapport udvidede til dansere og musikere, der kun blev angivet ved navn. Tarantel blev optaget på den alternative scene Pakhus 13, og endnu mere kollektive var handlingsforløb og koreografi i Med næb og kløer fra 1977.

Balletmusikkens stilarter

I Historien om Vor tids musik karakteriserer Mogens Andersen tv-balletternes tonesprog som ”et bredt spektrum af samtidens kompositionsmusik, fra Valjeans og Wellejus’ traditionelle tonesprog over mellemkrigsmodernisme hos Riisager, Schultz, Bentzon og Roger Henrichsen, til efterkrigsmodernisterne Rovsing Olsen, Pade, Nordheim, Nørgård, Gudmundsen-Holmgreen, Winkel Holm, Savery, Buck og Werner hvis musikalske udtryk var mere eller mindre modereret af hensynet til det dansante. Varierende baser … var bygget over en båndkomposition af Remi Gassmann.”

En anden version var pantomimerne Stumspil efter Samuel Beckett med musik af Per Nørgård fra 1968, og Hyrdinden og skorstensfejeren/Ib Nørholm, hvortil Dronningen havde tegnet dekorationer og kostumer, hvilket affødte reportager om tilblivelsen. Balletpantomimen Det at kunne af Torben Jetsmark byggede på rytmisk improviseret musik indspillet af Tom Prehn og Fuzzy, og med Dødens triumf

fik denne musiktype samme status som partiturmusikken. Dansere i Danmark 1979–80 præsenterede alternative dansegrupper, specielt i serien Balletworkshop 1982–84, hvor nykomponeret partiturmusik måtte vige pladsen for improvisationsmusik eller allerede indspillet musik af blandt andre Carl

Bergstrøm-Nielsen, Kenneth Knudsen og Joachim Holbek. Tv-ballettens farvel til den ny kompositionsmusik

signaleredes med valget af en Elton John-melodi som underlægning for den trailer der fra 1982 indledte den faste balletrubrik Dans – dans – dans.

Centrale komponister og værker

Ole Buck: Masker, Felix Luna

Peter Maxwell Davies: Salome

George Delerue: Enetime

Henri Dutilleux: Ulven

Thomas Koppel: Dødens triumf

Arne Nordheim: Greening

Per Nørgård: Den unge mand skal giftes, Tango chikane

Ib Nørholm: Hyrdinden og skorstensfejeren

Poul Rovsing Olsen: Brylluppet, Den fremmede

Else Marie Pade: Græsstrået

Knudåge Riisager: Månerenen, Fruen fra havet, Quarrtsiluni, Ballet Royal, Svinedrengen, Etudes

Pierre Schaeffer: Symphonie pour un homme seul

Sven Erik Werner: Fyrtøjet

Mogens Winkel Holm: Kontradans, Skriftemålet, Tarantel, Rapport, Med næb og klør

Udsendelser

Radio:

650413 Vor tids musik, Else Marie Pade fortæller om musikken til sin ballet Græsstrået

670419 Knudåge Riisager (3) om balletmusikken

690506 Etuder, om samarbejde mellem koreograf og komponist i Knudåge Riisagers ballet Etude

TV dokumentar:

690504 Spejlbillede af en ballet, Knudåge Riisager

750212 Sommerfulgemasken med musik af Bent Lylloff (indgår i Musikhjørnet)

840326 Ballet workshop, musik bl.a. af Carl Bergstrøm-Nielsen

840409 Ballet workshop, musik af Kenneth Knudsen

840925 Flygtninge, workshop-program med musik af Kenneth Knudsen

841010 Ballet workshop, musik af Fuzzy

871226 Dronningen, Hyrdinden og Skorstensfejeren, reportage om balletten med musik af Ib Nørholm

880210 Et eventyr i musik, dokumentarudsendelse med Ib Nørholm

TV balletter:

630916 Enetime

631018 Varierende baser

641018 Tobias og englen

641227 Den hvide soupér

650402 Den unge mand skal giftes

650419 Græsstrået

660422 Døren

670531 Ballet Royal

670719 Kontradans

681124 Ulven

690310 Svinedrengen

690511 Etudes

690915 Brylluppet

700504 Quarrtsiluni

701012 Den lyriske skrædder

701206 Sommerdanse

710316 Masker

710523 Dødens triumf, 731020 transmission fra DKT

710921 Fabel

711018 Cicatrics

720319 Rapport

720717 Den fremmede

731226 Tango chikane

741016 Felix Luna

751225 Fyrtøjet

760215 Månerenen

761008 13 Landskaber

770413 Tarantel

770828 Den gamle mand

770928 Med næb og klør

790624 Salome

811216 Greening

871225 Hyrdinden og Skorstensfejeren

Litteratur

Mogens Andersen: Historien om Vor tids musik, Edition Wilhelm Hansen 2009

Erik Aschengreen: Balletbogen, Gyldendal 1982