Historien om Vor tids musik

Visualisering

Den konventionelle præsentation af musik tog udgangspunkt i koncertsituationen. Sangerens, musikerens eller dirigentens frembringelse og formning af det klanglige udtryk blev vist i nærbilleder, samspillet imellem dem ved hjælp af bevægelser i og skift mellem billeder, og formforløbet ved vekslen mellem forskellige billedbeskæringer. I et referat fra et møde i Oslo 1961 mellem nordiske tv-sektioner citeres Vagn Kappel for en udtalelse om "den noe ville jakt etter variasjonsmuligheter rent billedmessig. Det vil ofte virke forstyrrende i absolutt musikk, der det klanglige er så absolutt det viktige". Han omtaler det som en fordel at kammermusikere spiller uden noder, og vigtigt at kontakten mellem dem virker levende.

Nordvisionsamarbejdet dannede ramme om udveksling af både produktioner og ideer mellem de hver for sig små redaktioner. På et møde i Stockholm december 1965 diskuteres uddannelsen af musikproducere. Sveriges Radio har planer om et specialkursus på 15 lektioner à 3 timer med svenske og evntuelt udenlandske lærere, afsluttende med en produktion for hver deltager. Der vil ikke blive undervist i musik, til forskel fra de kurser der har fundet sted i Norge for deltagere med almen tv-produktionserfaring. På mødet i Helsingfors september 1966 drøftes et forslag om fælles uddannelse af musikproducere som "svårigheterna med att få fram musikproducenter ytterligare aktualiserat". Den almene produceruddannelse er nogenlunde ens i Nordvisions-landene, men rekrutteringen varierer fra løse producerassistenter til teaterproducere eller radio-musikmedarbejdere. Der tales om et specialkursus i form af et seminar med hovedvægt på screeinger og diskussion samt forelæsning af en udenlandsk specialist. Både ældre og yngre producere skal deltage, alle produktionsformer og musikgenrer skal dækkes. "Regifrågor som behandlar bildestetik kontra musikalisk upplevelse skall också tas upp." Desuden overvejes det at indbyde komponister der har vist interesse for fjernsyn, fra svensk side nævnes blandt andre Jan Morthenson og Jan Bark, fra finsk side Erkki Salmenhaara.Seminar-forslaget drøftes videre på de følgende møder, i Bergen maj 1968 besluttes det at lægge vægt på en mediediskussion og på diskussioner om eksperimentelle produktioner med indbudte komponister.

Det første seminar fandt sted i Högberga ved Stockholm januar 1969 med musikcheferne som observatører. Det resulterede blandt andet i to af de ovennævnte indslag i Natkoncerten/ Musikhjørnet: Jan W. Morthensons billedfantasi Distanser med elektronisk bearbejdet grafik og lyd og Arne Nordheims båndkomposition Solitaire visualiseret i samarbejde med den svenske producer Lars Egler, der tidligere havde vakt opmærksomhed med den forinden i Natkoncerten præsenterede visualisering af Ingvar Lidholms Poesis. Jan Bark skaber de følgende år en række eksperimenterende produktioner, en del i samarbejde med Fuzzy, og fire pædagogiske udsendelser Musik og billede i samproduktion mellem vesttysk og svensk tv, der også blev sendt i Danmark 741028 ff.

Ifølge oplægget til det næste seminar maj 1972 på Lysebu i Norge skulle man "analysere fjernsynets påvirkende rolle i musiklivet og den bakomliggende mekanismen"; det besluttende møde fandt at "seminarieprogrammet hade en tung sociologisk inriktning" og henstillede "att konkretisera diskussionen med screningsexempel." Som gæster deltog fra dansk side Peter Bastian, der ifølge referatet beklagede den klassiske musiks manglende folkelige forankring, og Jens Brincker der appellerede til at "anvende det nye medium kreativt i samspil med musikken og skabe et alternativ til det traditionelle musiklivs udfoldelsesformer."

Blandt fjernsynsmusikfolk var det almindeligt at se den samtidige musik, og især den eksperimenterende, som en katalysator for udvikling af mediets selvstændige udtryksmuligheder. Selv i produktioner hvis primære formål var gengivelse fristede musikalske nyskabelser til afprøvning af utraditionelle visuelle virkemidler, som det for eksempel var tilfældet med Tudor-udsendelsen.

Udsendelsesrækken Bevægelse i musikken havde umiddelbart lagt op til speciel udnyttelse af mediet. I Niels Karl Nielsens realisering af Aventures var baggrund og lys blevet brugt til at understrege værkets dramatiske karakter; Jesper Tvedes produktion af Luigi Nonos Den oplyste fabrik 670518 koblede billeder fra et stålvalseværk til den fræsende båndmusik, medens han i Per Nørgårds Prisme 680430 gengav lys-associationer fra teksten. Per Nørgård fik selv ideen til den ”klangvision sat i billeder” der blev udsendt 680819 med overskriften Gonggg, hvor det indledende gongslag fra oratoriet Babel, elektronisk bearbejdet af Ingolf Gabold i hans egenskab af lydproducer, udfoldes i 17½ minut som grundlag for Jørgen Mydtskovs manipulation af lysvirkninger optaget i koncertsalen - en visuel ide som Preben Montell benyttede i den koncertoptagelse af Nørgårds Luna der blev sendt i Natkoncerten 700104. Altsammen i sort/ hvid, tilsvarende virkemidler blev ikke benyttet til produktion af mere traditionelt repertoire, også Musikafdelingens første farveproduktion med titlen Farvet kammermusik 690618 var udelukkende med vortids-komponister: Robert Moran, Gunnar Berg, Mario Davidovsky og Ib Nørholm. De medvirkende var slagtøjspilleren Susanne Ibstrup og cellisten Jørgen Friisholm, der selv eksperimenterede med lyseffekter til avantgardemusik og var primus motor for tv-udsendelser med musik af Bent Lorentzen 690905 og 720723.

DR og nordvisionssamarbejdets ønsker om at involvere komponister i tv-produktion

Gennem Nordvisions samarbejdet fremgik det, at der var et stort fælles ønske om at udvikle musikprogrammerne og flere emner, fx musik i tv, eksperimenterende tv-produktion, komponister i mediet, nye udsendelsestyper – blev direkte taget op i de enkelte lande og realiseret - i Danmark fx Musikhjørnet (1970-88) og specialproducerede eksperimentelle udsendelser med fokus på enten udvikling af musiksiden eller de tv-æstetiske og tekniske muligheder. I en række spændende udsendelser i perioden 1955-88 udforskes tv-mediets muligheder intenst.

I programmagasinet Musikhjørnets regi tog man i Musikafdelingen initiativ til at diskutere emnet musik i tv ved at invitere en række unge komponister til at deltage i aktiv tv-produktion. Det blev til serien Komponister i tv 1969-70 med en række efterfølgende komponistinvolverede udsendelser, der var startet i 1967 og forløb helt frem til 1976.

DR intentionen – Komponister i tv

I DR Årbog 1970 ses en foromtale af mødet mellem tv og danske komponister omtalt på denne måde:

”Danmarks Radios musikafdeling gør et eksperiment: den inviterer en halv snes yngre danske komponister på arbejde i TV-byens studie 1 for at give dem indblik i TV-produktionens muligheder i håb om på denne måde at bane vej for nye TV-musikalske udtryksmuligheder.”

Eksperimentet skulle foregå som:

a. Møde mellem unge komponister og tv producere (1969-70), studie B fra september 1969

Og komponistnavnene var:

b. Per Nørgård, Ingolf Gabold, Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm, Karl Aage Rasmussen, Ole Buck, Jens Wilhelm Pedersen (Fuzzy), Gunner Møller Pedersen, Finn Savery

Producernavnene var:

c. Vibeke Warlev, Niels Karl Nielsen, Preben Montell, Thomas Grimm – med deltagelse af musikchef Mogens Andersen

Udsendelserne skulle udmønte sig i to visualiserede versioner over samme musikstykke:

Version 1: tv produceren laver version af udsendelse og sætter komponistens værk i billeder

Version 2: komponisten er i kontrolrummet og dirigerer kamera, lys og billeder

Eksperimentet skulle være et møde mellem den skabende og den formidlende –

• komponisterne lærer tv-teknikken at kende og kan berige mediet med nye kunstneriske udtryksmuligheder

• tv producere får komponisters opfattelse af musik i tv

Per Nørgård demonstrerer sin Kalendermusik

TV-direktør Laurits Bindsløv havde godkendt forslaget, som Mogens Andersen havde drøftet med Per Nørgård, og musikken blev bestilt i 1968 sammen med værker af Holmboe, Thybo og Bentzon. Ideen var at skabe et forløb der skulle gennemspilles i løbet af et år med 8-9 minutter ugentlig, baseret på Nørgårds uendelighedsrække systematisk udfoldet over 7½ time med hensyn til tonehøjde afstande, tonernes hyppighed, varigheder og styrkegrader hvis forandringer symboliserede årets gang i naturen. Komponisten Nils Holger Petersen, universitetsuddannet matematiker, omregnede disse strukturforløb til formler, der på universitetet i Uppsala blev oversat til datasprog som kunne styre Elektromusikstudions generatorer. Både Nørgård og Petersen besøgte EMS nogle gange inden lydsiden var klar 1971. Derpå fulgte arbejdet med at udvikle en billedside før resultatet kunne præsenteres for seerne.

Opfordringen til fjernseerne om at rekvirere skemaer til at meddele hvad de syntes om musik og billede forhindrede ikke en flod af rasende læserbreve i dagspressen, i vekselvirkning med redaktionelle artikler. der krævede forsøget standset.

I Programudvalget blev der først spurgt hvad musikken havde kostet (Poul Schlüter 7300327, besvaret 730410). På rådsformand Ole Espersens bemærkning 730515 "at man hørte meget om pausesignalet, når man var til møder ude i landet" svarede generaldirektøren at "det ville være en kolossal kapitulation at standse det nu" og blev bakket op af blandt andre den musiksagkyndige Jan Maegaard, der en måned senere advarede mod at bruge det for sjældent (730613). Tanken om at give seerne lejlighed til at lære pausebillet at kende førte til en overvejelse om at placere det som et selvstændigt punkt på aftenprogrammet (730626) som foreslået af Jens Brincker i Berlingske Tidende 730523 (Korrespondance i Rigsarkivet proveniens nr. 1187 Danmarks Radio Programdirektøren for TV 1973 lb.nr. 8-10). I et pressemøde udtalte rådsformanden at det ikke nyttede at spare på brugen hvis seerne skulle have et rimeligt vurderingsgrundlag. "Når folk klager over pausesignalet, skal de have dobbelt så meget af det" konkluderede Fyns Amts Avis 730627.

Bag kulisserne stod det imidlertid klart at kampen om den offentlige mening var tabt, det gjaldt nu om at kunne trække sig tilbage uden at tabe ansigt., og da farveudsendelsernes omfang i mellemtiden var nået op over halvdelen af sendetiden, blev det benyttet som en formel begrundelse for at afskaffe det sort/hvide pausebillede med samt musikken. - En tid blev kalendermusikken brugt som pauseudfyldning i radioens musikaftener.

De indsendte seerreaktioner fik således ingen afgørende betydning. Omkring tusind havde rekvireret fra et til halvtreds eksemplarer af brochuren. En del udtrykte samtidig deres mening, andre tilkendegav deres ønske om at danne sig et nærmere indtryk, én ville optage pauseindslagene på billedbånd, nogle spurgte om der fandtes bånd- eller pladeoptagelser. I alt kom der henved tolvhundrede tilkendegivelser, nogle med flere underskrifter, hovedsagelig negative, fra rene vredesudbrud til udførlige iagttagelser og overvejelser. Der blev først og fremmest klaget over lydens skarphed, også fra nogle af de halvthundrede positive indsendere.

Ni år senere henvendte en fjernseer sig til spørgeprogrammet Musikleksikon om at måtte gense pausebilledet. I udsendelsen 810307 blev musikken og billedmaskinen demonstreret påny, og lederen af Århus Universitets akustiske laboratorium Finn Egeland viste hvordan Nørgårds musik med klangfarver fra en moderne synthesizer kunne lyde mindre skarpt. Til yderligere sammenligning blev det samme brudstykke spillet af en fløjtekvartet, og til sidst blev Nørgårds uendelighedsrække af Dinna Bjørn oversat til ballettrin ledsaget på trommer af komponisten.

Musikhjørnet II 1972-88

I oktober 1972 blev sendetiden mellem kl. 18 og 19 mandag-fredag, der ikke blev anset for attraktiv og som for det meste havde stået tom, taget i brug. Udfyldningen bestod mest af genudsendelser og udenlandske serieprogrammer. Musikafdelingen fik imidlertid ja til at placere en direkte udsendelse med publikum i studiet i dette tidsrum hver fjortende dag og genoptog hertil navnet Musikhjørnet. Fra det beskedne udsendelsestidspunkt blev rubrikken først flyttet til "natkassen" mellem kl. 21 og 22, men fra efteråret 1973 forfremmet til den attraktive placering kl. 20. Dette tidspunkt var det almindeligste indtil begyndelsen af 1977. I rubrikkens sidste perioder 1981-83 og 1985-88 vekslede placeringen mellem natkasse og kl. 20.

Udover udsendelsesformen var også præsentation og programsammensætning nyskabelser. To programværter, den ene rubrikkens producent og redaktør Niels Karl Nielsen, annoncerede og kommenterede musikken og interviewede medvirkende eller særlige gæster; repertoiret spændte fra klassisk og nutidig kompositionsmusik over jazz og andre rytmiske genrer til ikke europæisk musik, dansk og udenlandsk folkemusik og amatørmusik. Repertoireblandingen, der var i tråd med den kulturpolitiske tendens i den nye musiklov^[3], overskred forretningsordenens grænser mellem TV-Underholdningsafdelingen og Musikafdelingen-TV^[4]. I DRs årbog redegør Niels Karl Nielsen for Musikhjørnets idégrundlag: "I løbet af tresserne gik der (...) skred også i de musikalske normer. Jazz, beat- og folkemusikkens stigende kvalitet og udbredelse gjorde de skel, som i Danmarks Radio er sat mellem denne musik og den "klassiske" - de hører under hver sin afdeling - mere og mere kunstige. Vi havde nogle gange forsøgt os med en sammenstilling af forskellige musikarter i samme ramme, de såkaldte "Gallerikoncerter", hvor jazzgrupper og Symfoniorkester medvirkede sammen. Det kom aldrig rigtig godt i gang, men der var stadig en stærk fornemmelse af, at mange musiklyttere kan lide mere end en slags musik." Derefter henvises til svenske tv-rubrikker som inspiration for den direkte udsendelsesform, blandt andet Allsköns musik, der i 1974 under titlen Svensk musikhjørne vikarierede for det danske med seks udsendelser.

Harmonikahjørnet var titlen på to musikhjørner i 1975. En videreførelse under navnet Forum i 1979 blev efter fire udsendelser afløst 1979-80 af Musikafdelingens deltagelse i samarbejdet mellem de øvrige TV-afdelinger om den daglige, direkte udsendelse Kanal 22, henholdsvis Kanal 20 afhængigt af udsendelsestidspunktet. I disse udsendelser forekom der også indslag af samtidig kompositionsmusik; det gælder tillige enkelte af Provinsafdelingens Musikhjørne-inspirerede Musikleksikon og Midt i musikken, der er medregnet i det følgende.

Samtidig kompositionsmusik indgik som ét eller flere af seks-otte indslag i 68 af disse 111 udsendelser indtil 1983, i den sidste periode i hver fjerde udsendelse. Komponisterne nævnes her i den rækkefølge som deres musik udsendtes, med tal for mere end én gang og * for tale- eller egen musikmedvirken:

Ørvad - Abrahamsen 3* - Bentzon 6**** - Rymer* - H Koppel 4* - Th Koppel* - Holmgreen 2** - Nørholm 2 - Stockhausen - Savery 2** - Holmboe 5* - Norup* - Moran - Dornby - Lorentzen 3* - Fukushima - Tarp 2 - Holm 2* - Nørgård 4** - Feld - Nystedt - Lylloff - Kayser 2 - Buck 2- Bussotti - Logothetis -Rovsing - Lutoslawski - Mortensen 2 - -Schmidt* - Bibalo - Høgenhaven - Poulsen - Rasmussen 4** - Trede 2* - Werner - Ruders - Davies - T Nielsen* - Subotnick - Møller Pedersen 2* - Creston - Dubois - Jarde - Wilson - Habart [÷1978] Farnaby - J Nielsen - Lund* - Holten ** - Pereira* - Colgrass - Werle - Linnet* - Høffding - B Christensen - Castiglioni - Højsgaard 2* - Kupkovic - E Bach - Lewkovitch - Christiansen 2* - Xenakis - de Jong - Absil - Stevens - Schultz - Seiber [÷1984] - Holbek - Grip* - Sjtjedrin - Fuzzy* - Knudsen

Skønsmæssigt kan de kursiverede komponisters 53 indslag henregnes til Vor tids-kategorien til forskel fra de øvrige 54 - samme fordeling som i oversigten over udsendelserne 1959-69. Virkningen af indslagene med samtidig musik må vurderes i forhold til programmets lettilgængelige helhedspræg og til dets høje seertal.

Interviewene i Musikhjørnet handlede almindeligvis om koncertaktiviteter, undervisning på alle niveauer og andre af musiklivets forhold lokalt eller på landsplan. Samtaler med komponister drejede sig mest om deres musik, undtagelser var Peder Holms kritik af dansk musikkultur 740227, en diskussion med Karl Aage Rasmussen om Numus-festivalen 820518 og hans foromtale af ISCM-festivalen i Århus 831116, eller Henning Christiansens præsentation af maleren Magritte 831221

Samtidsmusikkens placering i udsendelserne 1970-90

Musikhjørnets medvirken til at skabe sammenhæng i afdelingens programvirksomhed blev forstærket ved hyppige henvisninger til andre udsendelser, i såvel radio som fjernsyn. Desuden blev der undertiden produceret supplerende indslag med nogle af de medvirkende, placeret nogen tid senere med henvisning til og fra Musikhjørnet, under overskriften Da capo. Nogle af disse udløbere bestod af samtidig musik, fx 740321 Lutoslawskis Paganini-variationer, 740430 Nørgårds Spell, 830414 slagtøjsmusik af Siegel og Cage, 840822 Dramma giocosa af Sven Erik Werner.

Udover indslagene i og omkring Musikhjørnet og musikdramatiske og dermed beslægtede produktioner, der omtales særskilt, var det efterkrigsmodernistiske repertoire blandt andet repræsenteret med korte serier som Karl-Erik Welins undervisning i ny orgelmusik 1972 og hans præsentation af musik af György Ligeti, Earle Brown, Sylvano Bussotti, Morton Feldman og sig selv i 1974, begge gange to udsendelser; i 1973 fire udsendelser med musik af Jan Bark og Fuzzy samt tre programmer med titlen Enkel musik indledt af samtale med Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Henning Christiansen og med værker af dem, Henrik Colding-Jørgensen, Hans Abrahamsen, Birgitte Alsted og Gunnar Colding-Jørgensen.

Af Musikafdelingens omkring hundrede årlige udsendelser bestod indtil 1975 fyrre helt eller delvis af samtidig musik. Derefter falder antallet af især korte indslag og dermed den samlede forekomst af samtidig musik til en snes placeringer om året. Fra slutningen af 1984 får afdelingen en tilbagevendende sendetime til rådighed cirka hver anden søndag bortset fra sommermånederne; her placeres der fra tid til anden dansk eller udenlandsk producerede indslag med og om samtidig musik.