Historien om Vor tids musik

Ny musik i international radio

Under UNESCOs Internationale Musikråd fandt en særlig aktivitet sted, der fik betydning for de danske komponister, idet man med UNESCO som koncertsted i 1951 tog initiativ til at udvide den franske radios tribune for unge komponister (hidtil for Belgien, Frankrig, Tyskland, Schweitz) og dannede en international komponist tribune (i dag kaldet International Rostrum of Composers). Det var et administrativt samarbejde mellem UNESCO, det franske musikråd og fransk radio og tv og under etableringen 1951-54 indkaldtes 11 lande til møde, ved 1. tribune afholdtes 4 koncerter (3 symfonier, 4 mellemstore orkesterværker, 4 kammerorkesterværker), i 1956 påtog hver radiofoni sig koncerter og præsentation, især velegnet for et ungt publikum.

Næste trin blev udsendelse i radio og der blev foreslået grammofonindspilninger af koncertrepertoiret. Danmark Radio er repræsenteret fra 1955 (ved første danske koncert deltog man i samarbejde med Musik og Ungdom) og tilbød to koncerter, heri indgik bl.a. Herman D. Koppels cellokoncert.

Rostrum fejrede 50 års jubilæum i 2003, og første rapport om musikaktiviteterne findes fra 1951: banc d´essai des jeunes compositeurs, der findes først egentlige Rostrum rapporter fra 1954. I dag deltager 33 lande.

I det følgende vises en oversigt baseret på udsendelses statistikker hentet fra UNESCOs musikarkiver i Paris for perioden 1970-86, for alle komponisters vedkommende gælder det, at de har fået opført værker i dansk tv eller selv har medvirket ved eksperimental tv-produktion:

Her viser statistikken en totalsum på 300 udsendelser med danske værker, påvisningen af hvilke lande, de er udsendt i kræver et særskilt studium, som må udelades i denne sammenhæng, men DR har på tilsvarende vis udsendt andre landes værker efter en nøjere programprocedure, hvor 10 af de højest nominerede komponisters værker hvert år skulle præsenteres af medlemslandene. Den indflydelse dette internationale repertoire fik på dansk radioprogrampolitik og i form af påvirkning af danske lyttere og komponister kan ikke betones nok. Det havde en meget positiv effekt hos kunstnerne, den musikalske udveksling og formidling indvirkede på musikkulturen. Mogens Andersen redegør grundigt for dette i dokumentationen af forskningsprojektet i bogen Historien om Vor tids musik, der indeholder en grundig redegørelse for radioaktiviteterne i DR 1959-69.

De mest udsendte er Per Nørgård: 59, Hans Abrahamsen: 52, Pelle G-H og Poul Ruders: 23, Bo Holten: 20, Ib Nørholm og Erik Norby: 19, Karl Aage Rasmussen: 16, Niels Rosing-Schow: 15.

I det samlede billede bestod det internationale mediesamarbejde dels af programudveksling, dels af tilbud til Eurovision, Nordvision, Rostrum m.fl., hvor der i programudvekslingen var indeholdt salg af medieudsendelser eller i visse tilfælde gratis tilbud, et nøjere studium heraf kræver adgang til endnu ikke tilgængeligt materiale.

Vor tids musik udsendelser 1959-66

Vor tids musik magasinets præsentation af ny musik foregik som del af en større kulturpolitisk bestræbelse:

”… for at fremme nye kunstneriske udtryk, bringe dem ud til lytterne, samtidig med at den internationale programudveksling gjorde festivalerne og landenes egne komponister og musikudøvere kendt i udlandet.”[1]

Et vigtigt kriterium for udvælgelse af værker til programmet var nyhedsværdien og repertoireafgrænsningen, som krævede redaktionelt set indgående kendskab til partiturer eller for udenlandske optagelsers vedkommende – bånd ledsaget af ofte udførlige kompositionstekniske redegørelser. Dette grundige forarbejde førte til en objektiv og senere mere personlig ræsonnerende fremstillingsform i præsentationen af den nye musik. Hvad angik programmets repertoireplaner indgik de i Musikafdelingens overordnede plan og var godkendt af Radiorådet.

I 1960/61 ses af Årsberetningen:

”Denne serie bringer båndmusik fra bl.a. Sverige, Polen, Tyskland, Italien og Chile, og nye udenlandske strømninger i vokal- og instrumentalmusik vil blive belyst dels gennem optagelser fra internationale festspil og udenlandske radiofonier, dels ved medvirken af fortrinsvis danske solister og ensembler. Desuden vil eksperimenterende tendenser i dansk musik blive præsenteret i udsendelser, hvor komponister i samtaler med MOGENS ANDERSEN gør rede for deres kunstneriske standpunkter”.[2]

Magasinets omstrukturering efter 1959 gav et mere omfattende internationalt perspektiv end tidligere

”… og var fra nu af koncentreret om de stærke omsving i europæisk musik”.[3]

Dette affødte en delvis sporadisk dækning af ny musik begivenheder i dansk musikliv. Disse omfattende aktiviteter blev i stedet afspejlet i radiotransmissioner af landsdelsorkestrene og fra Det Unge Tonekunstnerselskab. Allerede fra den nye periodes begyndelse var Vor tids musik genstand for en omfattende avis- og tidskriftomtale, især gennem dagspressen og DMT. Selve magasinets titel blev vurderet i udsendelsen Hvad er vor tids musik (640428) – som tydeliggjorde den kendsgerning, at programmet med den brede betegnelse indeholdt et smalt repertoire, og det faktum var ikke til at bortforklare

”…at rubrikken, der siden 1950 næsten ikke havde indeholdt efterkrigsmodernistisk repertoire, fra sommeren 1959 ikke indeholdt andet. Heri lå kimen til den årelange strid om, hvilken musik der på et givet tidspunkt med rette kan kaldes ”vor tids”.”[4]

Herefter nævner Mogens Andersen i en note, at programmets titel var fundet ved et slumpetræf af en tidligere kontorleder i afdelingen som fast overskrift for diverse udsendelser af nyere kammermusik i den hyppigt ledige sene sendetid.

Forløber for nyudviklingen af Vor tids musik var udsendelsesrækken Musik i Atomalderen med 8 udsendelser i april 1959 bl.a. på initiativ af komponisten Else Marie Pade og med inspiration fra det års Verdensudstilling i Bruxelles, hvis vartegn - skulpturen Atomium - forestillede et tårn formet som en atommodel. Dette kunne tages som udtryk for både en illustration af den teknologiske fascination og seriens indhold med elektronisk musik, bl.a. en båndkomposition med konkret musik af Else Marie Pade selv – Symphonie magnétophonique (590404).

I perioden 1959-66 blev der bragt 164 udsendelser med én til fire ugers mellemrum, i 1966 udsendtes 40 gange på fast ugedag. Med inspiration fra den svenske radios præsentation af avantgardemusikken ”det gäller information” formuleres opgaven for magasinet under Mogens Andersens redaktion således

Opgaven gjaldt orientering om

- den kompositionsudvikling der havde fundet sted i 50´erne

- videreførelsen af denne udvikling

- de nye strømningers udbredelse i forskellige lande

- deres indflydelse på danske komponister

- deres nedslag i form af begivenheder i dansk musikliv.

Desuden omfattede opgaven indføring i de nye musiktyper i form af værkpræsentation, samtaler og diskussioner.”[5]

De musikgenrer, der her så dagens lys, var bl.a. båndmusik, konkret og elektronisk musik, aleatorik, seriel musik, punktmusik - den internationale avantgarde, musikfestivalernes præsentationer af nye komponistnavne og værker.

Dansk musik var repræsenteret med 13 %, anden nordisk musik med øvrige 13 %, polske komponister med 10 %, østeuropæiske med 8 %, resten dækkede den øvrige verden og udveksling internationalt mellem radiofonierne.

Udover værkpræsentationer med koncert- og uropførelser, diskussioner, interviews og stemningsbilleder fra festivaler og musikbegivenheder, sendtes også emneudsendelser med fx fluxus, informationsteori, båndmusik, festivalomtaler – Darmstädter Ferienkurse für Neue Musik, ISCM-festival (International Society for Contemporary Music), Donaueschinger Musiktage, Nutida Musik, Warszawa Efterår, Zagreb Biennalen. Meget få af disse begivenheder havde indspillet repertoire, man kunne trække på og Vor tids musik udsendelserne benyttede derfor udenlandske radiooptagelser som sit vigtigste materiale hentet hjem fra musikudveksling i Den Europæiske Radiounion og den årlige Internationale komponist-Tribune (nu som tidligere nævnt Rostrum).

Guldgruben af danske navne er registreret i fortegnelsen over Radiooptagelser 1952-1990 og udvalgte 1991-2001 og udførligt beskrevet i Historien om Vor tids musik s. 75 ff og mulige at gennemse på www.vortidsmusik.dk.