Musikalske temaer 9. Konkret musik
9. Konkret musik
|
Konkret musik (fra fransk "Musique concrète" ) er en form for elektroakustisk musik, som udnytter akusmatisk lyd som en kompositorisk ressource. Det kompositoriske materiale er ikke kun begrænset til optagelse af lydbilleder der stammer fra musikinstrumenter eller stemmer, eller fra elementer der traditionelt opfattes som "musikalske" (melodi, harmoni, rytme, taktart og så videre). Det teoretiske fundament for det æstetiske blev udviklet af Pierre Schaeffer i slutningen af 1940'erne.
Pierre Schaeffer Æstetik og teori På RTF etablerede GRMC det første til formålet byggede elektroakustiske musikstudie. Det tiltræk hurtigt flere notable komponister bl.a. Olivier Messiaen, Pierre Boulez, Jean Barraqué, Karlheinz Stockhausen, Edgar Varese, Iannis Xenakis, Michel Philippot og Arthur Honegger. Den kompositoriske produktion fra 1951 til 1953 bestod af Étude I'‘ (1951) og Étude II'‘ (1951) af Boulez, Timbres-durées (1952) af Messiaen, Étude (1952) af Stockhausen, Le mikrofon bien tempéré (1952) og La voile d'Orphée (1953) af Henry, Étude I(1953) af Philippot, Étude (1953) af Barraqué, det blandede stykker Toute la lyre (1951) og Orphée 53 (1953) af Schaeffer / Henry, og filmmusik Masquerage (1952) af Schaeffer og Astrologie (1953) af Henry. I 1954 besøgte Varese og Honegger stedet for at arbejde på båndene til Déserts og La rivière endormie'‘. I 1948 bestod et typisk radiostudie af en række shellak pladespillere, en shellak pladeskærer, en lydmikser med drejepotentiometre, en mekanisk efterklangsenhed, filtre og mikrofoner. Denne teknologi stillede en række begrænsede muligheder til rådighed for en komponist. Groupe de Recherches Musicales På grund af uenigheder i GRMC oprettede Schaeffer et nyt kollektiv, kaldet Groupe de Recherches Musicales (GRM) og foreslog at hverve nye medlemmer, herunder Luc Ferrari, François-Bernard Mâche, Iannis Xenakis, Bernard Parmegiani, og Mireille Chamass-Kyrou. Senere ankom Ivo Malec, Philippe Carson, Romuald Vandelle, Edgardo Canton og Francois Bayle. Udvikling af nye enheder Under perioden 1951-1958 hos GRMC udviklede Schaeffer og Jacques Poullin en række nye lydværktøjer herunder en trespors båndoptager, en maskine med ti afspilningshoveder til at afspille båndsløjfer i ekko (kaldet en morphophone), en maskine kontrolleret af et tastatur til at afspille båndsløjfer på 24 forud fastsatte hastigheder (tastaturet til kromatisk afspilning kaldet Tolana phonogène), en slide-styret maskine til at afspille båndsløjfer med et kontinuerligt variabelt hastighedsområde (håndtaget til kontinuerligt kaldet ”Sareg phonogène”), og en anordning (bl.a. kaldet potentiomètre d'espace) til brug ved live-optræden til at afspille optagelser på fire højttalere, herunder én hængende ned fra midten af loftet. Coupigny synthesizeren og Studie 54 mikserpult Coupigny synthesizeren og Studie 54 mikserpulten har haft stor indflydelse på udviklingen i GRM, og med deres introduktion bragte de en ny kvalitet i musikken. Mikserpult og synthesizer blev samlet i én enhed, og blev fremstillet specifikt til skabelsen af konkret musik. Udformningen af pulten blev påvirket af fagforeningsregler ved den franske nationale radio, regler der krævede klart definerede opgaver arbejdsopgaver for teknikere og produktionsmedarbejdere. Den ensomme praksis med komposition af konkret musik passede ikke til et system, der involverede tre aktører: en med ansvaret for maskinerne, en anden til at kontrollere mikserpulten, og en tredje til at give vejledning til de andre. På grund af dette blev synthesizeren og mikserpulten kombineret og organiseret på en sådan måde, at det gav mulighed for at det let kunne bruges af en komponist. Uafhængigt af miksersporene (24 i alt) var der redigeringsmulighed fra studiet. Det havde også en række fjernbetjeninger for driften af båndoptagere. Systemet kunne nemt tilpasses enhver sammenhæng, især i samspil med eksternt udstyr. Indtil slutningen af 1960'erne var konkret musik, der blev fremstillet på GRM, stort set baseret på registrering og manipulation af lyd, men syntetiserede lyde havde været brugt i en række værker før indførelsen af Coupigny. Pierre Henry havde benyttet oscillatorer at producere lyde så tidligt som i 1955. Men en synthesizer med parameter kontrol var noget Pierre Schaeffer var imod, da det gik ind for prækonception af musik og derfor afveg fra Schaeffers princip at handle gennem at lytte. På grund af Schaeffers bekymring var Coupigny-synthesizeren tænkt som en god lydskaber med parametre kontrolleret globalt, uden mulighed for at definere værdier så præcist som visse andre synthesisers af i dag. En række krav hæmmede udviklingen af maskinen. Den skulle være modulopbygget og let at sammenkoble (dette betød, at der ville være flere moduler end "slots", indstiksmuligheder, i synthesizeren, og at den skulle være let at sætte sammen, nem at bruge (en. an easy-to-use patch ). Det var også nødvendigt at medtage alle de vigtigste funktioner hos en modulopbygget synthesizer herunder oscillatorer, støj-generatorer, filtre, ringmodulatorer, men en intermodulation-facilitet blev betragtet som det primære krav for at muliggøre komplekse synteseprocesser såsom frekvensmodulation, amplitudemodulation, og modulation via en ekstern kilde. Intet tastatur var knyttet til synthesizeren, men i stedet blev en særlig og noget kompliceret envelope generator brugt til at forme lyden. Denne synthesizer var yderst praktisk til fremstilling af kontinuerlig og kompleks lyd ved hjælp intermodulationsteknikker såsom cross-syntese (krydssyntese?) og frekvensmodulation, men var mindre effektiv til at generere præcist definerede frekvenser og særlige lyde. Teori om konkret musik I 1948-52 skrev Pierre Schaeffer: A la recherche d’une musique concrète og i 1966 udgav han Traité des objets Musicaux (afhandling om musikalske objekter), som repræsenterede kulminationen på 20 års forskning inden for musique concrète. I forbindelse med denne publikation blev et sæt af båndoptagelser produceret med titlen Le Solfège de l'Objet Sonore (musikteori af akustisk objekt), for at give eksempler på begreber, der behandles i afhandlingen. (Uddrag fra artikel om Konkret musik, den frie encyklopædi Wikipedia). Gennem sit arbejde i DR fik Else Marie Pade mulighed for at rejse til musikfestivaller og formidle ny musik til radiolytterne. Hun etablerede kontakt til Pierre Schaeffer i Paris og fik ham til Danmark og han kom til at betyde meget for hendes kompositoriske virke. Else Marie Pades arbejde med båndmusik begyndte med fjernsynsfilmen En dag på Dyrehavsbakken, som hun selv skrev manuskript til. I 1953 påbegyndtes optagelser og bearbejdning af reallyd sammen med to tv-lydteknikere, en enkelt elektronisk sinustone blev tilføjet, og udsendelsen fandt sted 550807. Pade fik derefter tilladelse til at eksperimentere i Radioens lydtekniske laboratorium i samarbejde med en teknisk assistent og en gruppe radio- og tv-lydteknikere og under ledelse af civilingeniør Holger Lauridsen, ved hvis død i 1957 gruppen blev videreført af Else Marie Pade, der parallelt hermed igangsatte de tidligere omtalte orienterende aftener om båndmusik, eksperimentalfilm og -hørespil. Laboratoriearbejdet resulterede i musik til eventyroplæsninger i en række børneudsendelser, hvoraf Den lille havfrue foreligger på cd ligesom de to kompositioner der blev uropført i udsendelsesrækken Musik i atomalderen 1959, den konkrete båndkomposition Symphonie magnétophonique og den elektroniske Syv cirkler, samt Glasperlespil og suiten Faust, der ligeledes er elektroniske. Hertil kommer bl.a. musikken til balletten Græsstrået, der er baseret på instrumentallydoptagelser, i alt blev det til en snes båndkompositioner indtil 1964. I 1971 producerede Pade i det svenske Elektronmusikstudion stykket Klangfarver fra EMS.
Else Marie Pade i Danmarks Radio Lab. 3 I dette tema har vi berørt navne og værker og de første eksempler på konkret musik i Danmark er dokumenteret i DRs udsendelser, se radio og tv. De vigtigste navne er Pierre Schaeffer, Else Marie Pade, Karlheinz Stockhausen, Boulez, Messiaen.
Radio 590404 Musik i atomalderen, om båndkomposition og Symphonie magnétophonique 600531 Vor tids musik, om Glasperlespil 611213 Vor tids musik, om Afsnit 1, 2, 3 650413 Vor tids musik, om Pierre Schaeffer og balletten Græsstrået 650424 Mit livs eventyr, 3, om samarbejdet med Nini Theilade 590411 Den lille Havfrue, underlægningsmusik for radio, konkret og elektronisk musik 601001 Lys og lyd, båndkomposition med tekst af Piet Hein 681228 Resonans, EMP fortæller om Stockhausen I 690104 Resonans, EMP fortæller om Stockhausen II 660129 Ny musik, reportage fra et arr. med Nam June Paik/Charlotte Moorman, præsentation af Ib Nørholm Exil op. 29 800131 På stjålen tid 2003.0531 En pionér i unoder
550805 En dag på Dyrehavsbakken, filmmusik 650419 Græsstrået, tv-ballet
Kvinder i musik, årbog 2003 |
|
Pierre Schaeffer i det elektroakustiske lydlaboratorium i Paris