Musikalske temaer 4. Ikke tematisk musik: Postseriel musik
4. Ikke tematisk musik: Postseriel musik
|
Postseriel betyder efter den serielle musik, komponisterne har hidtil i anden del af 1900-tallet benyttet nyt materiale, nye konstruktionsprincipper, anvendt instrumenter på nye måder, opfundet nye klange og tilsluttet sig nye æstetiske idealer. Til forskel fra tidligere tiders måde at komponere på og opføre musik ved koncerter, bliver det i løbet af 1950´erne muligt at få kendskab til musik fra mange tidsaldre på samme tid via radio, tv, plader, video og senere cd og dvd. Musikken spilles ikke som på Mozart og Beethovens tid for et dannet publikum med kendskab til form og stil, men når gennem massemedier ud til en hel befolkning. Denne konfrontation med publikum får nogle komponister til at kombinere den strenge intellektuelle serielle musik med den mere oprindelige og intuitive tilgang til kunstnerisk skaben og vi kan følge et nyt brud væk fra det præ-determinerede i fremkomsten af sonorisme, ny enkelhed, minimalisme, aleatorik, stilpluralisme, fluxus, musikteater, og en påvirkning fra jazz og de nye rytmiske musikgenrer rock, pop, folk, beat, som vinder indpas i kulturen i 1950´erne og gennem ungdomsoprøret i slutningen af 1960´erne.
Efter afprøvningen af serielle kompositions teknikker finder nogle komponister andre veje gennem et nyt fokus på klang og frihed. Det gælder Ligeti og de polske komponister Lutoslawski og Penderecki. Fx er den danske komponist Bent Lorentzen meget inspireret af de polske komponister og deres ekspressive stil.
Den filosof, der har gjort sig tanker om den ny musik, er Theodor W. Adorno, han stiller krav til musikken om autenticitet og originalitet. Dette skal forstås som et krav til det musikalske materiale, der indbygget i sig har historiens gang og fremskridtstro. Det ikke-identiske, som Adornos materialistiske, negative dialektik søger at redde, kan finde udtryk i den radikalt moderne kunst. Kunsten er med et udtryk fra Hegel en udfoldelse af sandheden, den er samfundsmæssigt formidlet og præget af de reale, samfundsmæssige konflikter, og som sådan et væsentligt objekt for Adornos filosofiske samfundsanalyse. I Den Ny Musiks Filosofi (1948) fremhævede han Schönbergs, Bergs og Weberns brud med den traditionelle tonale musik i deres fri atonale værker, og kritiserede denne «frihedens musikstils» omslag i ufrihed i tolvtonemusikken, som han dog anså for historisk nødvendig. Han formulerede et dialektisk begreb om det musikalske materiale, hvis historiske tendens ingen autentisk kunst kan ignorere, men samtidig kritiserede han den stigende materiale fetischisme i efterkrigstidens serielle musik. I sine bøger om komponisterne Gustav Mahler (1960) og Berg (1968) prægede han et begreb om modernitet, som foregreb og kritiserede mange af den postmoderne æstetiks vigtigste pointer. (Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi).
De filosoffer, der får betydning i perioden efter serialismen, kendetegnes ved et opgør med den historiske udviklingstanke, og Kants såkaldte kategoriske imperativ og industrialiseringens fremskridtstro. De indfører begrebet postmodernisme, som tillader genbrug af historisk materiale, ornamentering, tonalitet, patos og melodi.
Postmodernismen har stået stærkt i Frankrig med navne som Derrida, Lyotard, Baudrillard, Foucault, Barthes, Bourdieu. Elementer af postmodernisme kan ses allerede i 1920´erne med dadaismen som anvendte collage og eksistentialismen som placerer individet som omdrejningspunkt for moral og verdensopfattelse. Den fremstår som en direkte modsætning til oplysningsfilosofiens rationalisme, som dekonstrueres og der gives afkald på en universel sandhed, etik, æstetik og skønhed, der eksisterer kun små fortællinger og viden eksisterer kun som individuel erkendelse.
I Danmark er både musik, arkitektur, fotografi, litteratur og billedkunst påvirket. I musikken får det mange forskellige udtryk med dekonstruktion i litteratur og aleatorik, collage og minimalisme i musik og billedkunst. Det er kendetegnende for komponisterne i 1900-tallets anden halvdel, at det ikke er så let at placere dem stilmæssigt. I den klassiske musiklære analyserer vi efter form, rytme, klang, melodi og harmoni. I den nye musik har hver komponist sit eget tonesprog, som vi er nødt til at sætte os ind i for at komme dybere i en forståelse af værkerne. De nye kompositionsteknikker, som de danske komponister mødte hos den internationale avantgarde satte sig dybe spor og var til stor inspiration, og det fik mange individuelle udtryk i de efterfølgende værker, som sætter en ny dagsorden og udvikler musikkens materiale videre. Lyt til musikken af fx Axel Borup-Jørgensen, Ligeti, Lutoslawski og Rihm, her høres særdeles spændende kunstneriske udsagn som ofte er i dialog både med andre værker og det omgivende kulturlandskab.
Centrale komponister og værker Axel Borup-Jørgensen: Winter Pieces (1959), Nordisk Sommerpastorale (1964), Sommasvit (1957), Cretaufoni (1961), Marin (1963-70), Musica Autumnalis (1977), Für Gitarre (1979), Sange over Sarvig-tekster op.104 (1984), Sirenernes Kyst for 7 instrumenter og bånd (1985) Erik Jørgensen: Konfrontationer (1968) György Ligeti: Musica ricercata (1953), Artikulation (1958) Apparitions (1959), Atmosphères (1961), Trois Bagatelles (1961) Aventures (1962), Poème symphonique for 100 metronomer (1962) Volumina (1962), Nouvelles Aventures (1965), Requiem (1965), Lux Aeterna (1966), Cellokoncert (1966), Lontano (1967), Strygekvartet nr. 2 (1968), Continuum (1968), Ti stykker for blæserkvintet (1968), Kammerkoncert for 13 instrumentalister (1969–70), Melodien (1971), San Francisco Polyphony (1973–74), Tre stykker for to klaverer (1976), Le Grand Macabre (1977/1997), Trio for Violin, horn og klaver (1982), Etuder for klaver 1-3 (1985-2001), Klaverkoncert (1988), Violinkoncert (1992) Witold Lutoslawski: Koncert for orkester (1954), Musique funèbre (1958), Jeux vénitiens (1961), Trois poèmes d'Henri Michaux (1963), Strygekvartet (1964), Paroles tissées (1965), Symfoni nr. 2 (1967), Livre pour orchestre (1968), Cellokoncert (1970), Mi-parti (1976), Symfoni nr. 3 (1983), Chain 2 (1985), Klaverkoncert (1987), Symfoni nr. 4 (1992) Jan Maegaard: Musica Riservata II (1976) Krzysztof Penderecki: Trenos (1959), Anaklasis (1959), Fluorescences (1961), Fonogrammi (1961), Strygekvartet nr. 1 (1964), De Natura Sonoris 1 (1966), Lukas-Passion (1965), Djævlene fra Loudun (1969), Metamorphosen (1995) Wolfgang Rihm: Kammeroperaen Jakob Lenz, klaverværker i serien Chiffre, Symfoni ’Nähe fern’ Anbefalede indspilninger Axel Borup-Jørgensen
Erik Jørgensen György Ligeti
Witold Lutoslawski Chain 2: Anne-Sophie Mutter og BBC Symphony Orchestra, dir. Witold Lutoslawski,
Jan Maegaard Musica Riservata II: Klas Sjöblom, Jesper Helmuth Madsen, Jørgen Bove og Peter Andersen, Dacapo 8.224050
Krzysztof Penderecki Trenos: Polish Radio National Symphony Orchestra, dir. Krzysztof Penderecki, EMI Classics Matrix 5 7243 5 65077 2 2
Wolfgang Rihm Kammeroperaen Jakob Lenz, klaverværker i serien Chiffre. Udsendelser
Radio: 621031 (Værker af Krzysztof Penderecki) 621128 (Værker af Krzysztof Penderecki, Wlodzimierz Kotonski og Wojciech Kilar) 630515 (Værker af Iannis Xenakis og Kazimierz Serocki) 630727 (Vagn Holmboe om Krzysztof Penderecki) 631001 (Earle Brown: Available Forms og Bo Nilsson: Scene I og II. Johan Bentzon og RSO herom) 640331 (Krzysztof Penderecki: Strygekvartet) 650525 (Værker af Toshiro Mayuzumi og Isang Yun) 650601 (Erik Jørgensen: Figure in tempo og Astrolabium) 650816 (Komponistkonkurrence: Knud Høgenhaven,Th. Koppel, Eric Andersen og Svend S. Schultz) 650817a (Komponistkonkurrence: Svend Erik Tarp, Ib Nørholm, Peder Holm og Mogens Winkel Holm) 650818 (Komponistkonkurrence: Holger Prytz, Axel Borup-Jørgensen og Svend S. Schultz) 650819 (Komponistkonkurrence: Vilfred Kjær, X, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Sv. Westergaard) 650825 (Afslutning af komponistkonkurrence) 660118 (Værker af Stefan Niculescu og Aurel Stroë) 660315 (Jan Maegaard om værker af Enrique Raxach og Luciano Berio) 660329 (Axel Borup-Jørgensen: Im Volkston og Torso) 660430 (Axel Borup-Jørgensen: Prisma parafrase) 660518 (Axel Borup-Jørgensen: Cretaufoni) 660726 (Thomas Koppel: Visions Fugitives) 661016 (Axel Borup-Jørgensen: Im Volkston) 670109 (Thomas Koppel: Concert héroïque) 670805 (Erik Jørgensen: Modello II) 670826 (Værker af Mogens Winkel Holm, Ingolf Gabold, Tadeusz Baird og Witold Lutoslawski) 671118 (Værker af Nils Holger Petersen, Henrik Colding-Jørgensen og Karl Aage Rasmussen) 680330 (Witold Szalonek om sin musik) 680907 (Per Nørgård om Luna) 690112 (Foredrag af Witold Lutoslawski om komposition) 690119 (Foredrag af Witold Lutoslawski om komposition)) 690126 (Foredrag af Witold Lutoslawski om musikalsk syntaks) 690209 (Foredrag af Witold Lutoslawski om instrumentation) 691205 (Værker af Edison Denisov og György Ligeti) 691218 (Værker af Lubos Fiser og Tadeusz Baird) 730918 (Krzysztof Penderecki om sin musik) 751118 (Erik Norby: Regnbueslangen) 821029 (Svend Aaquist Johansen: Sisyfos synger) 861031 (Witold Lutoslawski: Chain II) 881118 (Wolfgang Rihm: Klangbeschreibung) 881214 (György Ligeti om Klaverkoncert) 900429 (György Ligeti: Clocks and Clouds, Klaverkoncert og Cellokoncert)
TV: 650803 (György Ligeti: Aventures) 660805 (Witold Lutoslawski: Trois Poèmes d'Henri Michaux) 680709 (Krzysztof Penderecki: Stabat mater) 690530 (Erik Jørgensen: Stykke for strygekvartet) 690905 (Bent Lorentzen: Studie for to) 700601 (Erik Jørgensen: Skyggen af en drøm) 700726 (Luciano Berio: Sinfonia) 721116 (Karl-Erik Welin underviser i ny orgelmusik) 721121 (Karl-Erik Welin underviser i ny orgelmusik) 741128 (Makoto Shinohara: Fragmente og Luciano Berio: Gesti) 771030 (György Ligeti: Volumina) 820302 (Krzysztof Penderecki: Indstudering af Djævlene fra Loudun) 820610 (Wolfgang Rihm: Indstudering af Jakob Lenz) 831101 (Iannis Xenakis: Tetras) 870531 (Heinz Holliger: (T)air(e) og Witold Lutoslawski: Koncert for obo, harpe og kammerorkester) 880319 (Edith Guillaume om operaer af Krzysztof Penderecki m.fl.) 890914 (Poul Ruders: Således såe Johannes) 900507 (Portræt af György Ligeti Litteratur Mogens Andersen: Historien om Vor tids musik, Edition Wilhelm Hansen 2009. Eva Maria Jensen: "I dialog med den polske åndelighed". Dansk Musik Tidsskrift 2006-2007 nr. 3 s. 104-105. Tadeusz Kaczynski: "Om orkesterværket Mi-parti - interview med Witold Lutoslawski". Dansk Musik Tidsskrift 1989-1990 nr. 6 s. 193-195. Bertel Krarup: "Mellem afslappet imødekommenhed ig kompromisløs stræber", Dansk Musik Tidsskrift 1989-1990 nr. 7 s. 275-278. Erling Kullberg: Nye Toner i Danmark - Dansk Musik og Musikdebat i 1960'erne, Aarhus Universitetsforlag 2003. György Ligeti: "Ubetinget at fortælle løgne". Dansk Musik Tidsskrift 1968 nr. 1, s. 6-11. Witold Lutoslawski: "Musik i det tyvende århundrede". Dansk Musik Tidsskrift 1964 nr. 4, s. 117-119. Witold Lutoslawski: "Musikken og komponisten". Dansk Musik Tidsskrift 1977-1978 nr. 1, s. 2-30. Niels Karl Nielsen: "György Ligeti: Aventures". Dansk Musik Tidsskrift 1965 nr. 3 s. 69-70. Tage Nielsen: "Lutoslawski i London, Århus og Warszawa" Dansk Musik Tidsskrift 1989-1990 nr. 6 s. 201-203. Ove Nordwall: György Ligeti - eine Monographie, B. Schott's Söhne, Mainz 1971. Ove Nordwall: "Krzysztof Penderecki". Dansk Musik Tidsskrift 1977-1978 nr. 3 s. 95-96. Ove Nordwall: "Ligeti-dokumenter - et rapsodisk vue". Dansk Musik Tidsskrift 1989-1990 nr. 7 s. 234-237. Ove Nordwall (red.): Lutoslawski, Wilhelm Hansen Musik-Forlag, København 1968. Ove Nordwall: Det omöjligas konst - Anteckningar kring György Ligetis musik, P.A. Norstedt & Söners förlag, Stockholm 1966. Per Erland Rasmussen: "Chain 2, dialog for violin og orkester” . Dansk |
|