Musikalske temaer 1. Dansk musik
1. Dansk musik
|
Den danske musik, vi beskriver her, har at gøre med de samtidige komponister og deres værker i perioden fra 1950-90. Det er en spændende opdagelsesrejse at følge musikkens vej gennem radio og tv-mediet, hvor den udvikler sig fra rene transmissioner til selvstændige produktioner med høj teknisk kvalitet og med råd til forsøg og eksperimenter.
Disse kom både kunstnere og medie til gavn og det store dokumentationsmateriale bag denne beskrivelse er bevaret for eftertiden og registreret i databaser i DR og med kildehenvisninger i bogform (Historien om Vor tids musik). Sammenlignet med andre europæiske lande kom mediet ret sent til Danmark, som havde en stærk teatertradition, der blev videreført i tv-mediets spæde begyndelse, hvor andre lande som Sverige tog afsæt i filmen og de erfaringer, der var gjort her såvel kunstnerisk som teknisk.
Vi har valgt at fokusere lidt på mediets tekniske landvindinger og derved belyse den kontekst, som musikken befinder sig i, når den ikke opføres live på en scene men i et massemedie. Ved at udsendes til et massepublikum og over landegrænserne kort efter anden verdenskrigs ophør, får danske komponister en ny scene at boltre sig på og møder nye publikumsgrupper.
I mellemkrigsårene spredtes radioen hurtigt fra land til land, mens tv endnu var i sin eksperimenterende fase. Radioen havde sit udspring i dygtige amatørers arbejde, hvorimod tv-mediet fra starten var et statsfinansieret og virksomhedstilknyttet medie i Europa, men reklamefinansieret i USA. Regeringer rundt om i verden fik hurtigt øjnene op for dets politiske potentiale og virksomhederne fik en national og konkurrencemæssig interesse i udbredelsen. Landenes størrelser fik en betydning for om de forskellige landes medieinstitutioner startede som nationale eller lokale foreteelser.
Efter Anden Verdenskrig begyndte tv-mediet at udvikle sig i England og USA, efter et stop under krigen. Operatransmissionsudsendelser begyndte i BBC fra 1936, og tv-produceret opera fra 1938. Første operabestillingsværk i NBC udsendtes i USA 1939 og tv kom med fra 1950´erne. Her blev den første opera skrevet til tv Menottis Amal and the Night Visitors fra 1951.
I Danmark var radioen blevet massemedie allerede i 1920´erne, og i 1925 blev Statsradiofonien dannet. Med kravene i Radiospredningsloven af 1926 om alsidighed, neutralitet, oplysning og formidling af kultur, lå mediets informative karakter fast for de næste 60 års radio- og tv-lovgivning:
”Monopolet, licensfinansieringen, ledelse ved et af ressortministeren nedsat råd, en ”radiospredningsfond”, overdragelse af den tekniske drift til P&T og en formulering om at ”Raadet” ikke er ansvarlig for, ”at Programmerne er af alsidig kulturel og oplysende karakter”.” (P. Sepstrup: TV i kulturhistorisk perspektiv 1954-94, s. 26).
I 1948 gøres de første tv-transmissionsforsøg af det engelske Philips i Tivoli for tusindvis af tilskuere, og i 1950 bliver der lavet fjernsyns-prøveudsendelser fra Forum 11.8-20.8., og tv får sin officielle start d. 2. oktober 1951 med en fjernsynsafdeling ledet af J. F. Lawaetz , der gennemfører en forsøgsperiode frem til 1954.
Ved dansk fjernsyns start 2. oktober 1951 sagde Lawaetz:
”… det vigtigste i TV er at vise mennesket, det levende menneske og hvad de kan frembringe”. (J. F. Lawaetz: Fjernsyn, 1951).
I 1955 indviede Julius Bomholdt Gladsaxesenderen, og tv fik sendetid hver dag op mod 3 gange om ugen fra 1951. Ved forsøgsperiodens slutning sendtes en time dagligt, og fra 1959 var man oppe på 640 timer årligt. Dette år vedtoges en ny radiospredningslov og Statsradiofonien ændrede navn til Danmarks Radio.
Alle steder i verden fandtes tv udelukkende som live-tv, det var ikke muligt at gemme tv-optagelser eller redigere dem. Optagelse til senere udsendelse skulle optages på film, og de første live on tape foregik ved, at man affilmede tv-skærmen, filmen blev fremkaldt, evt. redigeret og derefter udsendt elektronisk. Specielt i USA var tidsforskellen et problem i de store landsdækkende networks, og der var stort behov for en tidsforskydningsmaskine. Metoden med at optage på film var tidskrævende og kostbar.
Ampex løste problemet i april 1956 med videobåndoptagere (på størrelse med et klædeskab), spolebånd i 2 tommers bredde, en vægt på 3 kg og en spilletid på en hel time.
I Danmark sørgede de skrevne medier gennem Den danske Presses Telegramudvalg for nyheder, og det blev derfor tv-teatret, der først nød godt af at kunne optage tidsforskudt, så skuespillerne kunne gennemføre deres forestillinger om aftenen.
D. 12. marts 1959 havde DR to maskiner i drift og genudsendelsen var det nye begreb i tv-verdenen. TV-Avisen sendte sin første nyhedsudsendelse 15. oktober 1965 kort efter indvielsen af tv-byen i Gladsaxe, og herhjemme blev nyheder teknisk set optaget på film med min. 3 timers produktionsproces inden udsendelsen var klar.
De første farve-tv udsendelser blev afprøvet ved vinter OL i 1968, de første nyhedsudsendelser sendte i farver fra oktober 1978. Allerede i 1969 finder vi farve-forsøg i Musikafdelingen med udsendelsen Farvet kammermusik, farve-tv-forsøg, (Historien om Vor tids musik, tv-fortegnelsen 690618), hvor bl.a. værker af Gunnar Berg og Ib Nørholm præsenteres for seerne.
Sony lancerede U-matic bånd (3/4 tomme bånd med spilletid på hhv 20 og 60 minutter), i 1979 kom en High Band version med bedre kvalitet, og redigeringsprocessen blev lettet og forkortet, da man fik tidskode på båndene, og EBU (European Broadcasting Union) lagde sig fast på et fælles format, hvor tidskoden blev indspillet på et lydspor på videobåndet. Den tekniske nyudvikling fortsatte, og nogenlunde samtidig med at TV2 blev realiseret i 1988 kom Sony med Beta SP kameraet, med en vægt på kun syv kilo, og det store reportagehold fra fjernsynets start blev nu reduceret til fotograf, lydmand og en reporter.
Et stykke ind i 1990´erne optog man stadig analogt, men de digitale formater og den hurtigere arbejdsproces kom efterhånden til at ændre hele tv-produktionen, og i dag foregår alt via harddiskredigering og ældre formater bliver overspillet og digitaliseret i takt med størrelsen på bevillinger til formålet i forlængelse af medieforligene.
Forbindelsen mellem radio og den skrevne presse stoppede i 1963, fra 1964 stod radioen på egne ben, og Pressens radioavis blev afløst af Radioavisen. Der kom FM mellembølge fra 1961 og de nye kanaler P2 fra 1959 og P3 fra 1963. Fra 7 timers daglig sendetid i 1920´erne er man oppe på 18 timer i 1960´erne.
I perioden 1951-57 er det Sjælland og Storkøbenhavn, der kan se tv, der bliver mulighed for at se Eurovision, og antallet af licensbetalere siger noget om mediets hastigt voksende popularitet: 1952: 150, 1953: 839, 1954: 1.290, 1956: 15.838 og i 1957: 65.000, og nu er som nævnt provinsen med. I 1960 indvies Bornholmssenderen, i 1965 runder man 1 million seere, og tv er for første gang landsdækkende. I 1967-69 lanceres farve-tv, og radio og tv adskilles i et Radiohus på Rosenørns Allé og TV-byen i Gladsaxe. I 1967 kan man sende til hele verden direkte med mundovision, og fra 1972 åbnes provinsafdelingen i Aarhus. Sendetiden er nu oppe på 2.275 timer, hvoraf 70 % er i farver, og på den tekniske side påbegyndes stereo-lydproduktion i radio og senere stereoudsendelser i tv (DR Musikafdelingen havde forinden i en årrække haft stereosamsending i radio af sine fjernsynsudsendelser).
Der hersker på den ene side stor forventning og på den anden side skepsis over for det nye medie. Især socialdemokrater og radikale går ind på den politiske front og markerer synspunkter om kulturel opdragelse og kultur- og uddannelsespolitik. Der er synspunkter for og imod tv som underlødigt eller som seermagnet, og muligheden af tv som kulturfællesskab. Fra konservativ side kaldtes mediet ”tv-pjat”, mens et flertal i Folketinget mente:
”Fjernsynet er indført i Danmark for godt 2 år siden, om end under den såkaldte forsøgsform…og der er ingen vej tilbage nu. Man kan diskutere i hvilket tempo fjernsynet skal gå frem, men det kan ikke standses.” (Folketingstidende. Forhandlingerne 105, 1953-54, sp1813).
Og den socialdemokratiske Bomholt sagde i 1954:
”… det farligste påvirkningsmiddel, som menneskeheden endnu har været i besiddelse af, men også det ypperste middel, når det drejer sig om at holde den folkelige kultur frisk og stærk, i den stadige fornyelses tegn.” (P. Sepstrup: TV i kulturhistorisk perspektiv 1954-94, 1994 s. 47).
Fjernsynsmediet redigeredes i 1950´erne ud fra en opdeling i 5 stofgrupper: aktuelt, kunstnerisk, oplysende, underholdende og børnetimer. I 1959 fordeltes fotograf, fotografassistent, lydmand, filmlaboratorietekniker, filmklipper, dubbing tekniker, scannermand, reporter. For musiske og musikdramatiske produktioners vedkommende desuden instruktør, scenograf, producer m.fl. programarbejdet på fire afdelinge rfælles for radio og fjernsyn: Oplysnings- og Aktualitetsafdelingen, Musikafdelingen, Teater- og litteraturafdelingen og Underholdningsafdelingen.
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1973 hedder det:
”… der skal i det samlede programudbud tilstræbes den størst mulige alsidighed. I 1975 ændres strukturen til 4 tv-afdelinger for henholdsvis aktualitet, kultur, teater og underholdning samt 3 tværmediale afdelinger for børne- og ungdomsudsendelser, musik og undervisning.”
Det var public service tv’s særkende, at det er knyttet til stat, folketing, politiske partier og statslig kulturpolitik, og DR hævdede igennem 1960´erne og 70´erne en journalistisk, kunstnerisk tradition i et demokratisk samfund for selvstændighed og uafhængighed.
DRs monopol brydes med oprettelsen af TV2 d. 1. oktober 1988, også offentligt ejet, men ydermere reklamefinansieret (1/3 licens, 2/3 reklame), og det bevirker bl.a., at DRs budgetter bliver beskåret. De følgende år gennemgår mediet en større organisatorisk forvandling for at kunne overleve den større internationale konkurrencesituation, og fokus flyttes fra kulturinstitution til medievirksomhed med nye ledelsesformer og politisk valgt bestyrelse i stedet for det tidligere Radioråd. I perioden 1955-60 foregik en parallel udvikling i radioen. De musikoplysende eller musikkulturelle udsendelser typiske for perioden hed Musikalske kulturbilleder (under medvirken af Jens Peter Larsen, Henrik Glahn og Søren Sørensen, især om musikhistorie fra gregoriansk sang frem til tidlig wienerklassik) og senere Lyt til vor tids musik (redigeret af Frede Schandorf Petersen, især om det 20. århundredes musik). Sidstnævnte program har en særlig plads i mediehistorien, idet der kan aflæses en holdningsændring i Radiohuset, perioden 1960-66 skiftede navnene fra Vor tids musik til Ny musik til Resonans og endnu vigtigere en musik- og mediehistorisk udvikling som H. Krebs karakteriserer
”..vor tids musik var ikke én, men mange ting – ny musik, slet og ret… Etableringen af magasinprogrammet ”Resonans” som kanal og katalysator ikke bare for denne brogede musikalske mangfoldighed, men i lige så høj grad for debatten omkring den, markerer overgangen fra en defensiv til en mere offensiv programpolitik på dette område”. (Krebs, s. 262).
En anden vigtig forudsætning herfor var udnævnelsen af programredaktør Mogens Andersen til musikchef i 1967 (konstitueret fra 1965 efter at Vagn Kappel var blevet syg). Ny musik af samtidige komponister fik allerede i radiomediets tidlige år en central plads i programmerne, og med deres faste institutionsorkestre blev radiofonierne tyngdepunkter i musiklivets klassiske område. Efter Anden Verdenskrig blev radio-musikafdelingerne arnesteder for udvikling og udbredelse af avantgardemusikken, til at begynde med i Tyskland, senere blandt andet i Sverige. I Danmark var det først fra 1959 den musikalske ny orientering kom til orde i faste radioudsendelser begyndende med udsendelsesrækken Musik i atomalderen, et af komponisten Else Marie Pades mange initiativer, og derefter med en omlægning af rubrikken Vor tids musik, der siden 1960 havde indeholdt et alsidigt udbud af samtidens komponisters musik, men som nu med Mogens Andersen som redaktør blev omdannet til et magasinprogram koncentreret om de nye musikstrømninger. Fra denne rubrik bredte det ny repertoire sig til andre udsendelser og til Radiosymfoniorkestrets koncerter. Mange bestillinger gav grobund for et alsidigt og levedygtigt miljø af komponister og musikere omkring programmerne med ny musik og perioden bød på engageret mediearbejde og formidling af musik til et bredt publikum med udsendelser, der også omfattede selvstændige koncertarrangementer og original musikproduktion. Mediet oplevede i denne periode en eksplosiv teknologisk udvikling og de eksperimenterende programmer blev en slags efteruddannelse for teknikerne. Selve musikproduktionen bestod i at indspille allerede komponerede værker dels i at bestille og producere kompositioner direkte for mediet og langsom blev grænserne mellem udsendelsestyper flydende – fra det nøgternt oplysende foredrag til den direkte mediekomposition fx Poul Nielsens dokumentar udsendelse om Theodor W. Adorno eller Poul Borums perspektiverende sammenstilling af afrikansk poesi og musik af Chopin som eksempel på den kunstnerisk timede collage. I de særligt produktive år 1970-71 udsendtes en række værkstedsprojekter med tværæstetisk indhold. I kraft af radioprogrammets udformning med baggrund i en selektiv proces kan det i lige høj grad sige noget om det formidlede som om de formidlende og med den økonomiske- og facilitetsmæssige ressource DR rådede over kunne faren for et mediestyret musikliv være nærliggende som Ib Bondebjerg tidligere tolkede de to første bølger i tv-historien, men spørgsmålet om monopolbrud senere hen har forhindret denne risiko i at opstå.
Erling Kullberg præciserer her hvordan DRs kulturpolitiske position tegnes i disse år blandt andet med det formål at få den nye kunst ud til et nyt publikum:
”… Den fremherskende kulturpolitiske position i disse år, hvor velfærdssamfundet bliver til, er, at bl.a. kunsten skal ud til folk og ikke forbeholdes den lille finkulturelle elite, der i forvejen selv ville opsøge den på museer og i koncertsale m.v….Et særligt vigtigt aspekt i denne politik er, at kulturformidlingen skal være fordomsfri og åben. Tingene skal lægges frem uden censur, så folk selv har mulighed for at tage stilling. Ikke noget med formynderi og bedreviden. Denne indstilling deles i høj grad af Danmarks Radios øverste organ, Radiorådet, og af radioens kulturafdelinger, herunder musikafdelingen… Med radioens og ikke mindst fjernsynets udbredelse havde kunsten fået et helt nyt publikum i tale – der var kun én kanal i fjernsynet, ikke så meget sendetid, og mange mennesker så simpelthen rub og stub, hvad der blev udsendt. Og det blev udnyttet. Der blev sendt moderne tv-dramatik og udsendelser med musik (også den nye) i en grad, der må antages ikke bare procentuelt, men endog i absolut programtid, at ligge langt over vore dages niveau.” (DMT 4, 1997/98).
Indholdet i Musikafdelingens sæsonplaner for perioden 1959-70 + 1974-80 og den samlede udsendelsesplan for perioden 1951-90 viser således, at i perioden 1951-90 udsendtes ca. 4000 musikudsendelser både egen- og fremmedproduktion, hvoraf 595 indeholdt ballet, 414 opera, øvrige godt 3000 indeholdt koncerter, magasiner, dokumentar, serier, uropførelser af operaer, balletter, oratorier, dansk partiturmusik og transmissioner af en bred vifte af danske musikmanifestationer. I det udvalgte stof indgår ikke udsendelser med B&U stof, kirkemusik, underholdning og jazz medmindre der i disse udsendelsestyper indgår dansk kompositionsmusik. Musikprogramfladen i tv viser en overvejende del af egenproduktioner (54 % inklusive genudsendelser) og fordelingen, der beskrives i det følgende, taler om den prioritering af nyt fjernsynsstof, der har været kendetegnende for en stor del af perioden.
Hvad betyder dette for dansk musik? I den økonomiske højkonjunktur periode i 1960´erne fik musikken gode kår i mediet og der var råd til store egenproduktioner i DR, til nordisk og europæisk samarbejde om programudviklingen og der blev sågar udviklet nye kunstneriske genrer og bestilt mange opførelser af nye værker bestilt særligt til radio- eller tv-mediet. Der blev skabt nye udsendelsesformer, tv-ballet, tv-opera, nye former for formidling og dokumentation, og ny kunst nåede ud til fjerne egne i landet.
Ny musik udsendelser
Af periodens ca. 4000 udsendelser indeholdt 785 ny musik af samtidige komponister i perioden 1950-90, heraf 163 ballet og 92 opera; 317 af disse udsendelser er indtil nu fundet bevaret. (Se udsendelses statistik for musikudsendelser i alt, samtidig kompositionsmusik og dansk komponistmedvirken i perioden 1951-90).
Centrale komponister og værker Poul Schierbeck: Ouverture til Fête galante, Dronning Dagmar, Den kinesiske Fløjte Knudåge Riisager: Slaraffenland, Suite 1 for orkester , Qarrtsiluni, Etudes, Archæopteryx, Til Apollon, lysets gud Niels Rosing-Schow: Windshapes, Archipel des solitudes, Black Virgin, Orichalk, Equinoxe, Windgeboren Bent Sørensen: Sterbende Gärten, The Echoing Garden, Clairobscur, Minnewater, Shadowland, The Deserted Churchyards, Sirenengesang
Anbefalede indspilninger Symfoni 3, 4, 6, 7 Udsendelser 581103 Ungdomskoncert 590924 Vor tids musik 600310 Vor tids musik 600816 Vor tids musik 601110 Vor tids musik 620110 Vor tids musik 621123 Dansk musik 640428 Vor tids musik. Hvad er vor tids musik? 640529 a Ny musik i København 640623 Vor tids musik 641125 a Torsdagsværket 650123 Komponisten ved kalveret 650615 Vor tids musik 650816 + 650817 a+b + 650819 + 650825 Komponistkonkurrence 651031 Faust 661029 Ny musik 680110 Torsdagsværket 680224 Resonans 680420 Resonans 680520 Babel 680615 Resonans 681202 a+b Komponistaften 690111 Resonans 690314 Ny dansk musik blandt gamle malerier 691219 Resonans 701002 Resonans 710423 Nogle danske komponister 740507 Resonans 891118 Gunnar Berg-en enegænger i dansk musik 900930 Det tempererede klaver 921127 Komponeret for radio 930212 + 930219 + 930226 + 930304 Tre danske komponistprofiler 930912 Noget om klaverkoncerter 950107-950427 Nørholms symfonier 2-9 980414 Da jeg var ung drømte jeg om at komponere Lieder TV: 630104 Besøg hos Jørgen Plaetner 630719 Besøg hos Knudåge Riisager 640407 Besøg hos Vagn Holmboe 670922 Vinduet 680819 Gonggg 681008 Nye danske operaer 690300 Ib Nørholm 690502 Natkoncerten 700315 Musikhjørnet 700415 + 700426 Musikhjørnet. Komponister i Tv 730401 Begyndelsen til en symfoni 731111 Imod Vandmandens tegn 731205 Enkel musik 741103 Den hellige kommunion 790805 Musikprofil. Poul Ruders 831221 Musikhjørnet
Mogens Andersen: Historien om Vor tids musik, Edition Wilhelm Hansen 2009 Bo Wallner: Vår tids musik i Norden, Nordiska Musikforlaget 1968 Red. Stig Hjarvard: Dansk Tv´s historie, Forlaget Samfundslitteratur 2006 Ed. Knud Ketting: Music i Denmark, København 1987 Karl Aage Rasmussen/Jesper Høm: Toneangivende danskere, Edition Wilhelm Hansen 1991 Gads musikhistorie, G.E.C. Gad 1990 (se Karl Aage Rasmussen: Musik i det 20. århundrede s. 446 ff.) Gyldendals musikhistorie bd. 3, Gyldendal 1983 Erling Kullberg: Nye toner i Danmark, Aarhus Universitetsforlag 2003 Orla Vinther: Musikhistorien bd. 7, 8, 10/1, 10/2, Folkeskolens Musiklærerforening 2003 Palle og Ursula Andkjær Olsen: Ny musik efter 1945, Systime 2001 Dansk Musiktidsskrift 1950 ff. |
|
