Home
Musikalske temaer
12. Musik for radio
Opgaver til Musik for radio



Opgaver til Musik for radio
- Undersøg Unescos Internationale Musikråds arbejde for musikkulturen, hvordan får dansk musik gavn heraf?
- Hvad er International Rostrum of Composers?
- Undersøg den kulturpolitiske bestræbelse bag udviklingen af DR radiomagasinet Vor tids musik i perioden 1959-66.
- Undersøg hvilke typer musikbegivenheder og værker, der blev præsenteret for lyttere i Vor tids musik?
- Hvordan blev nye danske værker udvalgt og spillet i udenlandske radiofonier og hvordan fik danske lyttere glæde af EBU (European Broadcasting Union) og den internationale musikudveksling?
- Flere danske komponister har åbent omtalt hvor vigtigt radioprogrammet Vor tids musik var for deres udvikling som komponister ved siden af musikkonservatoriestudierne, hvad skyldes dette?
- Danmarks Radio var tidligere kendt for sin høje standard inden for musikformidling og produktion af udsendelser med og om musik, undersøg omfanget af musikudsendelser i løbet af en uge i danske medier og hør hvilke typer musik, der nu bliver præsenteret og hvordan formidlingen heraf foregår.
- De nye streamingtjenester gør mange former for musik tilgængelig via internettet, kvaliteten af lydsiden står ikke mål med hastigheden i udbredelsen. Diskutér hvordan danske radioteknikere, den tekniske udvikling, forskere og lydteknologiske virksomheder kan gøre en forskel her, som kan sikre, at Danmark fortsat kan repræsentere høj kvalitet på det lydteknologiske område.